Episode 4 - PER's Cykler

EPISODE 4

 

Simon er ankommet i Odense, og han har talt med Sarah om cykelkulturen i byen.

Læs i dette interview med Per's Cykler, om bl.a. deres virksomhed som har eksisteret i 37 år.

PER's Cykler Interview

Simon: Hvad er et cykel “Must Know” altså en ting man skal vide om sin cykel?

Per: Cykel vedligeholdelse er en ting, som er meget vigtig. F.eks er det vigtig at komme til de eftersyn kunden får i sit servicehæfte, alstå følge dette. Der er 1 års eftersyn hvor det er meget vigtig at få skilt gearnavet af, ellers vil cyklen være ubrugelig om 3-4 år.

 

Simon: Ser i ofte at der er folk som ikke passer deres eftersyn?

Per: Der er mange der kommer til eftersyn, men det er desværre nok de fleste der ikke gør. Det er under halvdelen der ikke kommer, selvom vi har en sms service hvor vi skriver til dem,  at det er tid til deres eftersyn.

 

Simon: Hvad skal der til for at overleve, som  cykelhandler i Odense?

Per: Vi skal være på mærkerne hele tiden, og så skal vi have et rigtig godt værksted, hvor vi serviserer vore kunder optimalt. Det gør at vi kan overleve. Værkstedet er omdrejningspunktet. Cykelsalget er er selvfølgelig også vigtig, men uden værkstedet kunne vi ikke overleve.

 

Simon: I er en af de cykelhandlere der har et større værksted, i forhold til nogle af de andre cykelhandler jeg har besøgt!

Per: Det er rigtig, vi har altid lagt meget vægt på at det er værkstedet der skal få det til at køre. Så vi har et stort værksted for at have pladsen og muligheden for at lave cyklerne og have dem klar samme dag, eller senest  dagen efter. Således at kunden kan få sin cykel hurtigst muligt.

Simon: Hvor mange ansatte er i her?

Per: Vi er 3 fuldtidsansatte hele året rundt, og så 1 ekstra i højsæsonen.

 

Simon: Hvor mange år har Per's Cykler eksisteret?

Per: Vi har eksisteret i 37 år og jeg har haft det i alle de år. Jeg var 20 år da jeg started Per`s Cykler, så der er kun 3 år til vort 40`års jubilæum.

 

Simon: Hvad er dit bedste råd til de danske cyklister her når vi går sommertiden i møde?

 

Per:  Vedligeholdelsesmæssigt så kan jeg kun sige at det er utroligt vigtigt at få sin cykle serviceret og at kunden overholder sine eftersyn. Det er som at køre på en helt anden cykel bagefter, forskellen kan virkelig være stor.

Vi vasker også cyklen hvis den er meget beskidt, det er specielt godt efter vinteren for at få alt salt ud af fælgene.

 

Simon: Hvordan oplever du dit samarbejde med Ebsen Bikes og hvordan imødekommer de dig som forhandler?

 

Per: Ebsen Bikes producerer nogle meget flotte og gode cykler til rimelige priser og i god kvalitet. Cyklerne er fuldt ud up to date med tidens trend og  et rigtig godt alternativ til folk som gerne vil have noget unikt.

 

Simon: Hvilken målgruppe er det der efterspørger Ebsen Cykler?    

Per: Det er alle målgrupper der efterspørger dem.

 

Simon: Har i en bestemt Ebsen Cykel i sælger flest af?

Per: Ja det har vi. Det er EBS Fixie Basic. Det er en god, rå, simpel og billig cykel med 1 gear og 2 bremser. Den er også meget praktisk i det bymiljø vi ligger i,  hvor det ikke går alt for meget op og ned. Alt storby kørsel er den perfekt til og så er den let og praktisk at håndtere.

 

Simon: I hvor mange år har du samarbejdet med Ebsen Bikes og Peter Ebsen?

Per: I ca. 5-6 år tror jeg  

 

Simon: Hvad er cykel trenden lige nu?

Per: I mange år har det bare været de klassiske cykler, og så lidt mere over i street modellerne. Lige nu er trenden meget med El-Cykler. Det er især fordi El-Cyklen har hjulpet de ældre borgere til at komme ud og op på cyklen igen. De unge holder sig stadig til cykler, som gerne skal være unikke.

 

Simon: Når der er Tour de France i fjernsynet, oplever du så at salget af cykler stiger?

Per: Det tror jeg ikke det gør, vi ser dog en stigning i salget af ekstra udstyr, så som hjelme, drikkedunke, handsker osv.

 

Simon: Som mit afsluttende spørgsmål vil jeg gerne spørge hvad er den største udfordring som cykel-handler?

Per: Der må jeg sige Internettet. Det er webshops der er vores største udfordring. Vi har godt nok en hjemmeside hvor folk kan se de fleste af vores modeller, men vi skal aldrig have en webshop. Vi gør vores bedste ved at være aktiv på facebook, hvor vi reklamerer med gode tilbud og vejledning til reparation af cykler.