Episode 5 - Victor Cykler

EPISODE 5

 

I denne episode, Simon oplever en smukke aften med Street Food i Odense, hos Storms Parkhus.

Bagefter besøger han Victor Cykler. Se deres kæmpe cykel & udstyr collection og læs bl.a om deres familie virksomhed.

Victor Cykler Interview

Simon: Har du et “cykel-råd” som måske de fleste ikke tænker over, men noget som du som cykelhandler synes er vigtigt?

Ulrik: Mange gange spørger vi folk “Hvad skal du bruge din cykel til, altså kundens behov” ? - der er mange kunder der ikke har tænkt den tanke, de vil bare købe en cykel. Så når vi har en kunde, så spørger vi specifik hvad de skal bruge den til. Min farfar sagde altid “Alle kan sælge en cykel, men at sælge den rigtige cykel til den rigtige kunde, det er det der er kunsten”. Så mit bedste råd er, at finde ud af hvad man skal bruge cyklen til.

 

Simon: Er der mange der kommer ind og vil have en helt bestemt slags cykel, der måske ikke passer til dem og deres behov?

Ulrik: Masser. Tit er det størrelsen på cyklen der ikke passer. Det er vigtig at prøve cyklen og finde den rigtige størrelse. Det er derfor vi er her. Det er også derfor man skal passe på med at købe cykler på nettet og andre salgskanaler hvor det ikke er muligt at prøvekøre Cyklen inden købet.

 

Simon: Og apropos til det, hvad skal man gøre for at overleve som cykelhandler i dag?

Ulrik: Min filosofi er, at jeg ikke er bange for internettet og jeg vil gerne kæmpe mod nethandlen. De forhandlere (og det gælder alle brancher)  der er stærke på deres salgspriser, de kan klare sig Der har altid været kamp om priserne og hvis man ikke kan handle og give lidt med i cyklens pris, så kan vi ikke sælge den. Kunden ønsker næsten altid en form for rabat.

 

Simon: Så du siger, at I overlever på service og med lidt rabat?

Ulrik: Vi overlever på service, og på at vi kan handle på gammeldags manér.

 

Simon: Hvad skal det sige at handle på gammeldags manér?

Ulrik: Altså gammeldags manér er hvor folk kommer ind, ser en cykel og så finder vi en god pris på den. Og dernæst afslutter vi handlen. Begge parter skal gerne ende op  med at være tilfredse

 

Simon: I forhold til Ebsen Cykler, hvor mange år har I samarbejdet sammen med Peter Ebsen?

Ulrik: Jeg startede med at købe cykler af Peter Ebsen dengang han startede ovenpå frisøren, som var hans fars ejendom. Vi havde en fælles bekendt i Vojens, der fortalte at Peter Ebsen var begyndt at handle med cykler, så jeg tog omgående ned og besøgte ham.

 

Simon: Det var hans gammel barndomsværelse, som han har lejet af sin far, til 475 kr pr.måned.

Ulrik: Det vidste jeg ikke, men det var der vores samarbejde startede. Altså helt fra begyndelsen.

 

Simon: Hvordan er jeres samarbejde i dag,  hvordan vil du kendetegne det?

Ulrik: Vi har altid kunne handle og finde ud af det sammen. Så har Ebsen Bikes  også yderst fornuftige cykler til meget fornuftige priser. Så det har altid gået godt. Vi er meget tilfredse med samarbejdet.

 

Simon: Har I godt salg af Ebsen Cykler?

Ulrik: Ja, det har vi. De fleste grossister i gamle dage grinede lidt af ham i starten, men da de så fandt ud af at han producerede de rigtige mærker og de rigtige vare så kørte det og Ebsen Bikes er i dag en af vore hovedleverandører.

Simon: Det er faktisk hans helt eget mærke.

Ulrik: Ja, han designede dem selv i starten og gør det stadig. Dog har hans Kone taget over med hensyn til design, hvilket kun har gjort cyklerne endnu pænere.

Simon: og det er jo respektfuldt at kunne starte sit helt eget mærke fra bunden og få det til at virke.

 

Simon: Hvad vil du sige “Cykel-Trenden” er lige nu i Odense?


Ulrik: Trenden er at man skal have en cykel der ikke ligner de andres.

 

Simon: Så Trenden er at have noget anderledes og skille sig ud?

Ulrik: Ja vi ser både gamle cykler, moderniseret cykler, 80'er cykler og klassiske cykler.

 

Simon: Så der kan man jo sige at Ebsen Cykler kommer ind i billeder, med deres klassiske modeller?

Ulrik: Ja, Ebsen Cykler har et stort udvalg af disse klassiske cykler.

Simon: Er det så klassiske cykler folk søger, eller er det noget folk generelt vil have?

Ulrik: Nej, det er det ikke, folk søger noget der er anderledes som kan gå med trenden lige nu.

 

Simon: Har du et godt råd til de danske cyklister her i sommerheden?

Ulrik:  Pas på jeres cykler og overhold jeres eftersyn, det er vigtigt. Der er besparelse at hente ved bare at få tjekker basale ting engang imellem så man ikke ødelægger sin cykel.

 

Simon: Hvor mange år har i haft “Victor Cykler”?

Ulrik: Min farfar startede nede på Nørrebro i gamle dage. Den vej er så blevet brækket ned nu. Så startede min far her ude i 1959 da han var 24 år og han er i dag 72 år. Victor Cykler er nok den, hvis ikke den ældste cykelforretning i Odense.

 

Simon: Hvornår startede du?

Ulrik: Jeg er 48 år nu og startede da jeg var en 14-15 år hvor jeg hjalp til efter skoletid.

 

Simon: Er “Victor Cykler” vokset siden du kom til?

Ulrik: Vi er fuldt med udviklingen. Tingene bliver større og større. I gamle dage havde vi kun et vindue, da der var radioforretning i det andet og som tiden gik fik vi de sidste vinduer med til vores butik..

 

Simon: Til sidst vil jeg gerne spørge. Hvem du syntes har sat mest  præg på forretningen?

Ulrik: Det har vi alle sammen. Vi havde en periode på 8-10 år hvor min farfar, far og jeg arbejde sammen. Det var en fantastisk tid.

 

Simon: Det må have været specielt at kunne arbejdet 3 generationer sammen.

Ulrik: Det var det også. Der er mange der spørger om det var træls at arbejde med familien, men vi kunne sagtens finde ud af det sammen. Der var da nogle kampe hist og her, men ikke noget vi ikke har kunnet overkomme. Vi er kun blevet stærke og bedre..

 

Simon: Hvordan er det at arbejde i en familieejet virksomhed, som har været under 3 generationer?

Medarbejder: Det er meget godt. De er vittige begge to og vi går og hygger os.

 

Simon: De virker rigtig hyggelige begge to (Ulrik og Jens)

Medarbejder: Det er de også, De har dejlige humor og masser af det.

 

Simon: Er der mange spændinger når man arbejder i en familieejet virksomhed, hvor far og søn begge bestemmer?

Medarbejder: Nej det er der ikke, de kommer rigtig godt ud af det sammen. Det er i hvert fald rigtig sjældent at stemmen bliver hævet.